.

Find ro og bevægelse i vores skønne yogastudie

Vi har to skønne yogaundervisere, som fylder vores lille yogastudie med ro, bevægelse og mildhed.
Yogastudiet ligger på Hejeltevej 2A på 1. sal i Annisse.

OBS: Det er ikke muligt at tilmelde til denne periode. Vi åbner for tilmelding til næste 8 ugers periode i midten af april 2025.

Yoga 1 + Yoga 2, tirsdage med Puk

Puk inviterer dig indenfor til en groundende, styrkende og meditativ yogapraksis. Timen er inspireret af Hatha yoga, hvor vi i et roligt tempo bevæger os igennem styrkende stillinger og slutter af med blide restorative stræk.
Der vil være fokus på at opbygge styrke og mærke flow, nærvær og ro i din krop og i dit sind, og i løbet af timen vil vi bevæge os igennem en kort meditation, pranayama (åndedrætsøvelser) og forskellige asanas (klassiske yogastillinger).

Morgenyoga, torsdage med Maria

Marias yogahold er en kombination af dybe rolige stræk (yin) og mere dynamisk yoga (vinyasa). Der kommer til at være fokus på vejrtrækning, styrke, ro og bevægelighed – og alle øvelser kan varieres, så de passer netop til dig. Derfor er der også plads til alle, uanset alder, køn og smidighed.

Hvis der er stemning for det, vil der også være mulighed for at prøve Living Yolates, der er en kombination af yoga, pilates og energiarbejde.

Der er mulighed for at låne alt udstyr, men du er også meget velkommen til at medbringe egen måtte, tæppe eller andet.

Praktisk (holdnummer 11 + 19 + 20):
Yoga 1 træner tirsdage kl. 18-19 og Yoga 2 træner tirsdage 19.15-20.15
Morgenyoga træner torsdage kl. 8.20-9.20
Pris: 525 kr. for 8 uger (pr. hold)
Periode: uge 10 – uge 17
Betaling: Mobile Pay 98937 – notér Holdnummer + Deltagernavn
Du får en bekræftelse på skærmen efter tilmelding. Du modtager IKKE en mail.