Yogahold
Find ro og bevægelse i vores skønne yogastudie

Vi har fået indrettet vores lille yogastudie på Hejeltevej 2A på 1. sal i Annisse.
Her fylder vores skønne yogainstruktører rummet med ro, bevægelse og mildhed. 

Yoga v/Dorte

Dorte underviser i klassisk Sivananda Hatha yoga, en traditionel og afbalanceret yogaform. Undervisningen indeholder blid opvarmning, solhilsner, åndedrætsøvelser og klassiske yogastillinger, der styrker kroppen, øger smidigheden og skaber indre ro. Vi afslutter med Yoga Nidra, en guidet afspænding, hvor vi lægger os ned – ofte med tæpper, pude, øjenpuder og sokker for ekstra komfort og dyb afslapning.

Undervisningen er for alle, der kan komme op og ned fra gulvet, og ikke har alvorlige kropslige udfordringer. Begge hold har som udgangspunkt samme program.

Dorte er uddannet fysioterapeut og yogalærer. Hendes interesse for yoga begyndte for 20 år siden, da hun prøvede en time og straks blev fascineret af den unikke tilgang, både fysisk og mentalt. 

Yoga træner torsdage kl. 16.30-17.30 og 17.30-18.30
Instruktør: Dorte
Pris: 500 kr. for 6 uger (8. januar – 12. februar 2026)