Kom og vær med til springgymnastik for de 5-12 årige!

Har du lyst til at lære at lave vejrmøller, saltoer, flik flak, stå på hænder og meget mere? Så skal du helt klart gå til springgymnastik!

Træningerne vil indeholde masser af redskabsbaner og springopstillinger, der er med til at udvikle gymnasternes grundspring og motorik. Samtidig skal vi også have det sjovt, lege og grine sammen!
Alle kan være med uanset niveau, og holdet er for både drenge og piger.

Vi arbejder på, at holdet får 1-2 ekstratræninger i løbet af sæsonen.

Vi har springhold to gange om ugen:
Mandagsspring træner mandage kl. 17.45-18.45
Torsdagsspring træner torsdage kl. 17.45-18.45

Du tilmelder dig enten mandag eller torsdag.