Holdet for de allermindste (1,5-3 år) og deres forældre/bedsteforældre.
Vi har stort fokus på børnenes motoriske udvikling, og vi skal både trille, kravle, gå, løbe og hoppe. Men det er ikke kun børnene, der skal være aktive. Forældre/Bedsteforældre er forbillederne i gymnastiksalen, så du skal være forberedt på at kravle i ribber, hoppe i madrassen og løbe om kap med dit barn – børn lærer bedst, når de kan efterligne en voksen.
Vi har altid fokus på at have det sjovt og gå fra træning med et kæmpe smil på læben – for hér er der plads til at give den gas og være en ballademager 😉
Træningerne består af fællessamling, sanglege, motorik- og redskabsbane, og vi slutter altid af med en farvelsang. Vi har bamsedage i løbet af sæsonen, hvor alle må tage sin yndlingsbamse med til træning. Derudover deltager holdet i Annisse Gymnastiks hjemmeopvisning.
Holdet træner lørdage kl. 10.00-11.00